Kære medlemmer
I den seneste uges tide er debatten omkring den såkalde "forsyningssikkerhedsafgift" igen blusset op, desværre overvejende drevet af rygter og ubegrundede postulater frem for viderebringelse af reelle fakta!
I et forsøg på at finde ud af hvad der er fup eller fakta i denne sag, har jeg henvendt mig til Dansk Skovforening og spurgt om hvad de ved på nuværende tidspunkt. De har lavet en artikel til deres egen hjemmeside som kan ses her
Derudover fik jeg at vide, at med baggrund i det brede flertal bag dette lovforslag, må det anses for helt sikkert at lovforslaget overordnet set vil blive vedtaget. Det der så ikke er taget stilling til på nuværende tidspunkt er ganske enkelt, hvordan denne afgift skal fordeles og opkræves.
I følge Martin Einfeldt fra Dansk Skovforening har de haft kontakt til såvel politikere som embedsmænd på Christiansborg og må konstatere at de, overordnet set, har en ganske ringe viden omkring skovens produkter og hvordan de bliver handlet.
Jeg forklarede Martin Einfeldt omkring alle de bekymringer jeg havde, hvis alle dem der handler med brænde og flis nu også skulle til at opkræve afgifter for staten!
Vi var naturligt nok enige om det uhensigtsmæssige i hele denne sag og vil derfor fremadrettet i fællesskab førsøge at få en accaptabel løsning på problemet.
Med venlig hilsen
Formanden