logo

Det blev en debutant, der torsdag d. 18. august 2016 kunne betræde sejrsskamlen som Danmarks nr. 1 i DM i udkørsel af træ til Langesømessen - Europas største fagmesse for juletræer og pyntegrønt. Prisen gik nemlig højst overraskende til maskinfører Kenneth Alvagård, Høng, som deltog i udkørselsmesterskaberne for første gang. I år var vindertiden blot 08:59:48.

Sølvet gik til maskinfører Kennet Birch Vinderslev, Silkeborg, med tiden 09:39:52 og 3. pladsen gik til Tom Møller, Gedved, med tiden 11:02:84.

Det var naturligvis Dansk Skoventreprenør Forening, DSF, der forestod arrangementet med skoventreprenør Bjarne Kallehauge som ansvarlig for den praktiske afvikling. I år blev mesterskabet afviklet på en solrig augustdag, og udkørselsmesterskabet havde også mange tilskuere i løbet af dagen, som stoppede op for at betragte, de øvede maskinførere i aktion.

I år var der 9 deltagere til mesterskabskørselen. Ved mesterskabet dystes der i disciplinerne tårnbygning og præcisionslæsning i terræn. Alle 9 deltagere starter med en kvalifikationsrunde, hvor de 4 bedste straks går videre til finalen om danmarksmesterskabet. Vinderen er den deltager, der hurtigst og med færrest fejl gennemfører dysten.


De øvrige pladser blev fordelt til følgende:

  • Josef Karlsson
  • Anders Sørensen
  • Poul H. Johansen
  • Gert Kristensen
  • Morten Tylvad
  • Bo Juulsgaard


Udkørselsmaskinen var en 8 hjulet Ponsse Wisent stillet til rådighed af Ponsse AB.

Sponsorer ved DM i UDKØRSEL:

  • Ponsse AB
  • SDS Danmark
  • Q8 Danmark
  • Trelleborg Dæk
  • Maskinstationen og Landbrugslederen

For yderligere oplysninger, kontaktvenligst:
Bjarne Kallehauge tlf. 40339497 eller Claus D. Clemmensen tlf. 76413662

Download PRESSEMEDDELELSE 23.08.16 her

Ønsker du at få dit logo på vore hjemmeside?
Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder for annoncering på vores hjemmeside

Godt at vide...

Serviceoversigten

Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede skoventreprenører til løsning af alle typer opgaver inden for skovbrug og naturpleje. Læs mere her...

07.jpg