Det blev en debutant, der torsdag d. 18. august 2016 kunne betræde sejrsskamlen som Danmarks nr. 1 i DM i udkørsel af træ til Langesømessen - Europas største fagmesse for juletræer og pyntegrønt. Prisen gik nemlig højst overraskende til maskinfører Kenneth Alvagård, Høng, som deltog i udkørselsmesterskaberne for første gang. I år var vindertiden blot 08:59:48.
Sølvet gik til maskinfører Kennet Birch Vinderslev, Silkeborg, med tiden 09:39:52 og 3. pladsen gik til Tom Møller, Gedved, med tiden 11:02:84.
Det var naturligvis Dansk Skoventreprenør Forening, DSF, der forestod arrangementet med skoventreprenør Bjarne Kallehauge som ansvarlig for den praktiske afvikling. I år blev mesterskabet afviklet på en solrig augustdag, og udkørselsmesterskabet havde også mange tilskuere i løbet af dagen, som stoppede op for at betragte, de øvede maskinførere i aktion.
I år var der 9 deltagere til mesterskabskørselen. Ved mesterskabet dystes der i disciplinerne tårnbygning og præcisionslæsning i terræn. Alle 9 deltagere starter med en kvalifikationsrunde, hvor de 4 bedste straks går videre til finalen om danmarksmesterskabet. Vinderen er den deltager, der hurtigst og med færrest fejl gennemfører dysten.
De øvrige pladser blev fordelt til følgende:
- Josef Karlsson
- Anders Sørensen
- Poul H. Johansen
- Gert Kristensen
- Morten Tylvad
- Bo Juulsgaard
Udkørselsmaskinen var en 8 hjulet Ponsse Wisent stillet til rådighed af Ponsse AB.
Sponsorer ved DM i UDKØRSEL:
- Ponsse AB
- SDS Danmark
- Q8 Danmark
- Trelleborg Dæk
- Maskinstationen og Landbrugslederen
For yderligere oplysninger, kontaktvenligst:
Bjarne Kallehauge tlf. 40339497 eller Claus D. Clemmensen tlf. 76413662
Download PRESSEMEDDELELSE 23.08.16 her