logo

Med en tid på 8:31 gennemførte Kennet Birch Vinderslev banen ved DM i udkørsel, og den præstation gjorde ham til dette års Danmarksmester. Mesterskabets nr. 1 var skarpt efterfulgt af Anders Haarbye, der klarede banen på blot 15 sekunder mere og Josef Karlsson på en 3. plads, der fik en tid på 8:54.

 


I alt otte deltagere satte sig i Komatsu udkørelsesmaskinen sponsoreret af Helms TMT-Centret d. 17. august, hvor mesterskabet fandt sted - traditionen tro på Langesømessen. Arrangørerne af DM i udkørsel var Dansk Skoventreprenør Forening, der sammen med Danske Maskinstationer og Entreprenører delte standen på Langesømessen. Tovholder og ansvarlig for praktiske afvikling af mesterskabet fra Skoventreprenør Bjarne Kallehauge.

Ved mesterskabet blev der dystet i disciplinerne tårnbygning og præcisionslæsninger i terræn. Banen var ændret en smule i år med inspiration fra VM i udkørsel, som blev afholdt på Elmia Wood i Sverige i juni. Alle otte deltagere startede med en kvalifikationsrunde, hvor af de fire bedste gik videre til final heat og kampen om den store pokal. Kennet Birch Vinderslev endte øverst på træpodiet og en præmieoverrækkelse fandt sted med mange fine sponsorpræmier.

Dansk Skoventreprenør Forening ser tilbage på en god dag på Langesømesse og et godt mesterskab med spænding i toppen af feltet. En tak skal desuden lyde til årets sponsorer ved DM i udkørsel: Helms TMT-Centret A/S, Q8 Danmark A/S, Trelleborg, Alliance, Ponsse DK og Maskinstationen og Landbrugslederen.

Resultatet for DM i udkørsel
1. Kenneth Birch Vinderslev
2. Anders Haarbye
3. Josef Karlsson
4. Morten Tylvad Jørgensen
5. Kenneth Alvagård
6. Poul-Henning Johansen
7. Thomas Nielsen
8. Claes Petersen

For yderligere information, kontakt venligst:
Claus Danefeldt Clemmensen, Konsulent DM&E, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 7641 3662

Ønsker du at få dit logo på vore hjemmeside?
Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder for annoncering på vores hjemmeside

Godt at vide...

Serviceoversigten

Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede skoventreprenører til løsning af alle typer opgaver inden for skovbrug og naturpleje. Læs mere her...

02.jpg